Grillguide & Opskrifter

Klar, Parat – Grillstart!

Før man tager støbejernspanderne i brug første gang, skal de ”brændes” af. Støbejernspanderne smøres ind i olivenolie på begge sider og varmes op i ovnen ved 200 grader i en times tid – processen skal gentages to gange.


Optænding af grillen:

Tænd grillen 60 - 90 min før spisetid. Brug løfteværktøjet, og fjern grill-risten. Kom ca. 10 briketter i bunden af grillen tæt sammen og læg en hel blok(!) optændings ZIP ovenpå. Tænd blokken, og vent til der er godt ild i den. Hæld derefter ca. fem kg briketter forsigtigt oven på den brændende blok, langsomt og uden at kvæle ilden. Dan en pyramide i midten af grillen. Når kullene begynder at blive hvide efter ca. 40-50 minutter, fordeles de jævnt i grillen, og grillristen lægges på. Kom panderne på grillristen fem min., før I begynder at grille, ellers får man ikke den gode, velsmagende stegeskorpe.


Den brugte pande:

Gør en spand koldt vand parat, efter grillen er tændt. Når I er færdige med at grille, skal den varme pande ned i det kolde vand. Brug en stiv børste til at rengøre den. Tør panden af, og smør eventuelt den tørre pande med olivenolie.


Vedligeholdelse:

Når grillbordet ikke er i brug, bør man lægge overtrækket over og fæstne det til hvert bordben. Husk at grillen skal være kold. Bordet er bejdset sort, for at eventuelle stænk af fedt ikke ses så tydeligt. Bliver overfladen lidt træt at se på, kan bordet vaskes i sæbevand, slibes let med korn 300 sandpapir og bejdses sort igen. Bejdse kan købes hos forhandleren.

 

Klar, parat – Grill-opskrift-start!

Her er en lille opskriftsbog med flere forskellige opskrifter til Sit n’ grill, som i kan benytte til inspiration.  MEN HUSK - Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad I kan grille.

Sit n’ grill ønsker jer nogle rigtig gode fremtidige grill-oplevelser!

DOWNLOAD Grill-guiden med opskrifter.